|
Spillet går ud på at forklare ord efter bestemte regler. Ved hjælp af synonymer, antonymer og antydninger m.m. skal man forklare ord, så holdkammeraten kan gætte så mange ord som muligt. Man skal forklare og gætte så mange ord som muligt inden sandet i timeglasset løber ud. Holdene flytter deres brikker fremad på spillepladen efter antallet af korrekt gættede ord. Første hold i mål, vinder. Ordene i Alias er for det meste velkendte ord, men ikke altid så lette at forklare. Det er afgørende, at man kan tænke hurtigt og udtrykke sig enkelt og tydeligt. Det er en fordel, hvis man er udstyret med et godt ordforråd. Alias er et tempofyldt selskabsspil for et ubegrænset antal deltagere. Spillets indehold: 400 kort, 6 brikker, timeglas, spilleplade og regler. 4 eller flere deltager. Alder: 7+ Spilletid: ca. 60 min.
|