Kåret som årets børnespil 2022!
Uanset om du var barn eller voksen i 90'erne, eller først er vokset op senere kan du næsten ikke undgå at have hørt om spillet Coco Crazy, som var et absolut hit i familier og daginstitutioner.
Spillet har gennemgået en moderne opgradering men det er stadig samme simple spilleregler.
De søde kokosnødder gemmer på små aber i forskellige farver.
Hver farve abe er samlet i samme kokosnød.
På spillepladen stilles kokosnødderne og det er nu op til terningen at bestemme din skæbne ud fra de små ikoner på terningen.
Er du heldig må du vælge en kokosnød og gætte på farven - gætter du rigtigt må du tage en abe i kokosnødden.
Hver deltager skal på tur kaste terningen, og formålet med spillet er at huske sig vejen frem til at gætte farven i de forskellige kokosnødder, og samle aber så du til sidst sidder tilbage med en abe i hver sin farve. Første deltager til at samle hele kollektionen vinder spillet. Undervejs kan du lægge fælder for dine modstandere – hvis altså terningen giver dig lov.
Go bananas i kampen om at befri aberne!