Logik for viderekomne
Hvis du skal spille Logik for viderekomne, skal du være klar på, at din logiske tænkning virkelig vil blive testet!
Dette spil er en efterfølger af spillet Logik for begyndere, og denne gang er spørgsmålene endnu længere og endnu mere kringlede!
Spillet går ud på, at I på skift skal læse et spørgsmål højt, som de andre spillere skal besvare ved brug af ordene JA, NEJ og SLUDDER! Sidstnævnte skal bruges, når spørgsmålene ikke giver mening, og selvmodsiger sig selv.
Det gælder desuden om at være hurtig, for det er den spiller, der først får sagt det rigtige svar, der får kortet. Vær dog opmærksom på at du kun har et gæt!
Et af de spørgsmål, du kan møde i dette spil, lyder således: "Kan en tynd vinduespudser, der er sulten, være rask, hvis han er træt?"
Svarede du JA? Så kan det være, det bliver dig, der vinder dette spil!
Spillet indeholder:
- Logik-kort
- Danske spilleregler