- Prisbelønnet spil om noget så simpelt som at danne rækker med farver og symboler
- Man har taget bogstaverne ud af Scrabble og drysset med strategi og hygge for hele familien
- Få flest point ved at lægge de bedste rækker enten i farve eller symbol
Der er 108 brikker i en pose og hver spiller trækker seks af dem før Qwirkle kan starte. Spillerne skal nu melde, hvor lang en række de hver især kan lave med de uddelte brikker. Spilleren der kan lave den længste række starter spillet med at lave den række og trække op til seks brikker inden turen slutter.
Næste spiller skal nu lægge sine brikker i forlængelse af den første række enten ved at lave en række af ens symboler eller samme farve.
Sådan fortsætter turene med at spillerne enten lægger brikker eller bytter sine brikker ud med nye i posen, indtil en spiller kommer af med sin sidste brik. Point tælles i løbet af spillet, for hver række man lægger en brik til og for længden af rækkerne. Sidst men ikke mindst tæller en Qwirkle eller en række på seks for 12 point.
Antal deltagere: 2-4
Alder: 6+
Spilletid: ca. 45 min.