- Sjovt og anderledes samarbejdsspil
- Vær klar til at blive dolket i ryggen af dine venner
- Den største sjuft vinder som regel – har du det i dig?
En sjuft er en amoralsk person, der ikke har problemer med at sige én ting og gøre noget HELT andet. En sjuft kan foregive, at være ven med alle, men som bekendt er alles ven ofte ingens ven, når det kommer til stykket.
I spillet SJUFT får man brug for at være en sjuft – i hvert fald indimellem!
SJUFT er et spil, hvor man arbejder sammen, men kun så længe, det er nødvendigt eller sagt med andre ord: Så længe man selv har en fordel ud af det…
Man kan vel kalde SJUFT for Ludos drilske lillebror. Hver deltager i spillet har fire brikker, der skal i mål i spillepladens centrum, men så ophører ligheden med Ludo også totalt. Sjuft er mere taktisk og ingen kan vide sig sikker, for man er tvunget til at arbejde sammen og snyde hinanden, mens man flytter sine brikker op af niveauer og gennem tunneller.
Som regel er der voldsom krig på kniven, når deltagerne har fået deres brikker rykket tæt på centrum. Her gælder alle kneb og gamle venner bliver let til nye fjender.
SJUFT er et lettere taktisk spil for hele familien.
Alder 10+
Deltagere: 3-4
Spilletid: 30-45 min.