Vinderen er den, der først kommer af med sine kort. Taberen er den, der sidst kommer af med sine kort.
Kortene består af: 4 af hvert standardkort, 4 jokere, 4 stjernekort, 1 af hvert taktisk kort.
Spilleregler:
Kortene fordeles lige mellem spillerne. Alle kort bruges uanset antal spillere.
Ved det første spil er det spilleren i urets retning, efter den der giver kort, som spiller ud. Spillet følger som udgangspunkt urets retning. Ved de efterfølgende spil er det taberen, der giver kort og spiller ud.
Udspillet.
Hvis den, der har udspillet, lægger ét enkelt kort ud, må næste spiller kun lægge ét kort ud af samme størrelse eller højere. Hvis den, der har udspillet, lægger 2 ens kort ud, skal næste spiller også lægge 2 ens kort ud af samme størrelse eller højere. Hvis den, der har udspillet, lægger 3 ens kort ud, skal næste spiller ligeledes lægge 3 ens kort ud af samme størrelse eller højere.
”Pas” Hvis det ikke er muligt at lægge kort ud jf. ovenstående regler, siger spilleren ”pas”. Har man sagt ”pas”, er man er ude af spillet, indtil bordet er ryddet. Du bestemmer selv, om du vil ”passe” en runde – også selvom du har mulighed for at lægge kort ud. Hvis alle i løbet af runden har sagt ”pas”, er det den, der sidst lagde et kort ud, der rydder bordet og har udspillet i den næste runde.
Rydde bordet, 4 ens kort efter hinanden rydder bordet, og den spiller, der sidst lagde kort ud, får udspillet. Bordet er således ryddet, hvis der ligger 4 kort af samme størrelse efter hinanden. Eksempelvis kan der være spillet 2 ens kort ud, og hvis næste spiller lægger 2 ens kort ud af samme størrelse, ligger der således 4 ens kort på bordet, og dermed ryddes bordet, og spilleren, der sidst lagde kort ud, får udspillet. Bemærk, at et taktisk kort eller et jokerkort kan udgøre det for ét eller flere af de 4 ens kort. Når bordet ryddes, samles kortene i en bunke og er ude af spillet.
Gult stjernekort, De gule stjernekort kan lægges ud, når det er ens tur – altså ikke kun i udspil. De gule stjernekort har højeste rang og rydder bordet. Den spiller, der lægger det gule stjernekort ud og dermed rydder bordet, får udspillet.
Spillets afslutning, Spillet afsluttes ved, at alle – undtagen 1 spiller – er kommet af med deres kort. Placeringerne afgøres ved den rækkefølge, spillerne kommer af med deres kort. Vinderen er den, der først kommer af med sine kort. Taberen er den, der sidst kommer af med sine kort.
Ny spillerunde, Efter første spil af smash dice skal taberen af det foregående spil give sit højeste kort til vinderen, og vinderen skal give det dårligste kort til taberen. Bemærk, at det dårligste kort ikke nødvendigvis er det laveste kort. (De taktiske kort byttes aldrig, da
de ikke indgår i rangordnen).
Antal kort: 60 stk.
3-6 deltagere
Alder: 13+