- Triominos er et domino-spil med trekanter og lidt mere end det
- Held og taktik giver point, især hvis man får fat på trippel-brikkerne
- Seks trekanter kan danne en sekskant og kan man lægge den sidste, giver det 50 point
Der uddeles et bestemt antal Triominos-brikker bestemt efter hvor mange spillere i er. Før man kan komme i gang med at spille skal man udvælge en til at føre pointblokken undervejs i spillet. Nu er i klar til at spille og den første til at lægge en brik er ham eller hende med trippel-brikken af højest værdi.
Spilleren får allerede point ved at starte spillet med en trippel-brik. Point gives ved at lægge de tre tal sammen og tilføje ti point. Hvis en spiller har brikken med tre gange fire vil vedkommende få 22 point fra start (4+4+4+10=22). Den mest værdifulde brik i spillet er den med trippelt nul, da den giver 50 point.
Spillerne skiftes til at lægge en brik til en trekant på bordet. Kan man ikke spille en brik er man nødt til at trække en ny og det giver fem minuspoint, kan man heller ikke spille den nye brik, må man blive ved med at trække indtil man har trukket tre brikker, hvilket samlet giver 25 minuspoint.
Spillet slutter først når en spiller er kommet af med alle sine brikker eller når ingen af spillerne kan lægge deres brikker til trekanterne på bordet. En spiller der kommer af med alle sine brikker, får 25 point samt point for modspillernes ubrugte brikker. Slutter spillet uden en spiller, der bliver færdig, tager man pointsummen fra spilleren med færrest point og trækker fra de andre spilleres point.
Antal deltagere: 1-4
Alder: 6+
Spilletid: ca. 20 min.