- Hvor god er du til at forklare ord?
- I Alias gælder det om at forklare og gætte ord på tid
- Ubegrænset antal spillere i hold, et spillebræt, et timeglas og en masse ord
Kan du få dine medspillere til at gætte ord som “isvaffel”, “håndører” og “kompliment” uden at nævne ordene i sig selv, ord der rimer eller bogstaverne i ordet. Når man spiller Alias lærer man at mestre sine kundskaber i dansk, da det kræver sproglig finesse at forklare ord på tid.
Holdene placerer startbrikkerne på spillepladen og finder en stak med ordkort frem. Det startende hold vælger en ordforklarer og et tal mellem 1 og 8. Ordforklareren tager nu de øverste 10-20 kort og vender timeglasset. Hvis holdkammeraterne har valgt tallet 7, så skal forklareren forsøge at få holdet til at gætte så mange af de ord, der står skrevet ved 7 på de 10-20 kort. Herefter fortæller pladens felter, hvilket tal man skal gætte efter.
Spillet er slut, når et hold har rykket sin spillebrik hele vejen rundt på pladen. Den eneste måde man rykker frem på er ved at få point for at gætte ordforklarerens ord. Det er også muligt at få minuspoint, hvis holdet vælger at skippe et vanskeligt ord eller bryder reglerne for, hvordan ordene må forklares og gættes. Det er som sagt ikke tilladt at bruge nogen form for ordet i sin forklaring, men heller ikke oversættelser eller dele af ordet.
Alias er enkelt og nemt at gå til med ord, der fleste kan være med på, når der skal forklares med synonymer og lignende. Spillet er efterhånden kommet i adskillge varianter, bl.a. en familieudgave, hvor de lidt yngre kan være med eller en pladssparende rejseudgave.
Antal deltagere: 4+
Alder: 7+
Spilletid: ca. 60 min.