MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

365 dages returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering 

Ved køb over 900,-

Produktkategorier


Filtre  

Blokus

Blokus er et spil, der har været ret populært lige siden udgivelsen i år 2000.

Spillet er opfundet af den franske ingeniør og matematiker, Bernard Tavitian, der i mange år arbejdede med molekyler i den franske olieindustri, inden han sprang ud som spiludvikler med netop Blokus. 

Brætspillet blev som nævnt først udgivet i år 2000 og det skete via den Paris-basede spilfirma Sekkoïa, hvis direktør og ejer Pierre-Jacques Jouars faldt pladask for Blokus, da han første gang stødte på spillet. Blokus har siden vundet et utal af priser og er også blevet belønnet med hæder fra eksempelvis Mensa og forskellige, internationale lærerforeninger. I det hele taget har Blokus vokset sig stort og stærkt og det var måske derfor, at legetøjsgiganten Mattel i 2009 valgte at opkøbe rettighederne til det populære familiebrætspil. 

Den store fordel ved Blokus er nok, at man lynhurtigt kan gennemskue, hvad spillet handler om. Til gengæld er spillet ganske svært at mestre og derfor byder det på masser af udfordringer.

Kort fortalt handler spillet om at få så mange af sine brikker som muligt ned på brættet, mens man samtidig skal blokere for sine modstandere. Spillet kan spilles af 2-4 deltagere.

Spillet afvikles på en plade med 20x20 felter – altså 400 felter i alt. Fra start får hver deltager udleveret 21 forskelligt udformede brikker i hver sin farve og herefter skiftes deltagerne til at lægge deres brikker ned på brættet.

Brikkerne findes i varianter, der dækker over 1 til 5 felter og nogle af formerne er ganske drilske. Deltagerne skal placere deres første brik, således at den dækker et felt i hjørnet og så gælder det ellers om at udvide sit eget territorium derfra. Reglen er at hver ny brik skal røre mindst én anden brik i samme farve – men kun i hjørnet! De samme farver brikker må nemlig ikke berøre hinanden langs kanterne, mens det er tilladt forskelligt farvede brikker at berøre hinanden langs kanterne.

Så i bund og grund handler det om at kunne tænke fremad og kunne vende og dreje sine brikker og finde plads til dem, uden at modstanderne kan blokere dit træk.

Deltagerne må placere brikker så længe de har mulighed for det og når ingen deltagere længere kan placere en brik på pladen, så er spillet slut.

Det tager normalt 20-30 minutter at afvikle et spil Blokus og pointsystemet er ret simpelt. Når brikkerne er placeret, så er fokus rettet mod de brikker, deltagerne IKKE har fået placeret. Deltagerne får minutpoint for disse brikker – alt efter deres størrelse – og den deltager, der er sluppet bedst fra opgaven med at komme af med sine brikker, er spillets vinder.

Blokus findes i flere varianter som eksempelvis Blokus Junior og Blokus To Go. Vi tilstræber at have alle varianterne på lager hos SpilCompagniet. 


Blokus
Hvem vinder mest terræn?


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation