MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

365 dages returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering 

Ved køb over 900,-

Produktkategorier


Filtre  

Trivial Pursuit

Vi kender alle sammen Trivial Pursuit og de mange forskellige varianter af spillet, lige fra det helt klassiske spil til udgaver som Bet you know it og kortspillet Steal. Men de fleste af os kender ikke den eventyrlige historie bag spillet.

Trivial Pursuit blev opfundet af de to canadiske journalister Chris Haney og Scott Abbot.

Chris Haney blev født i byen Welland i 1950 og allerede som 17-årig måtte han forlade High School – hvad der svarer til gymnasiet – fordi hans fraværsprocent var skyhøj. Heaneys far arbejdede for den canadiske nyhedstjeneste og han skaffede sin søn et job som piccolo, så han ikke bare skulle fordrive tiden på gaden. Unge Chris viste dog hurtigt, at han havde et godt øje for gode fotos og efter at have arbejdet i fotoafdelingen i nogle år blev han hyret af avisen Montreal Gazette, hvor han senere blev fotoredaktør.

Mens han arbejdede på Montreal Gazette mødte han i 1975 sportsjournalisten Scott Abbot. De var begge blev udvalgt til at dække sommer-OL i Montreal og i den forbindelse lærte de to hinanden at kende og udviklede et venskab. En december-aften i 1979 mødtes de to til en privat frokost, som blev indledt med et spil Scrabble over et par øl. Brætspillet og øllerne fik dem til at diskutere, hvilken type spil, man godt kunne tænke sig at spille og senere på aftenen kom Chris Haney op med ideen til et quiz spil. Indenfor en time, havde Haney og Abbot diskuteret sig frem til, hvordan spillet kunne fungere.

I rollen som journalister tog de året efter på legetøjsmesse i Montreal, hvor de via interviews fik opsnappet værdifuld viden fra en del af de brætspilsudgivere, der deltog på messen. Haney drømte om, at Trivial Pursuit ville kunne indbringe lidt ekstra penge, så han kunne rejse en tur rundt i Europa, men først skulle det jo lige sættes i produktion.

I de efterfølgende uger blev spil-duoen tilføjet et par nye medlemmer. Chris Haneys bror John og den fælles advokat-ven, Ed Werner, lovede nemlig at give et nap med i lanceringen af spillet. Men der var brug for penge til udvikling og produktion og da ingen af de fire havde det store at investere, så gik man i stedet på jagt efter investorer. Det lykkedes de fire, at skrabe 40.000 dollar sammen, som blev hentet fra samlet 32 forskellige investorer. Herefter rejste Haney til Spanien, hvor han tilbragte nogle måneder, mens han forfattede spørgsmål til spillet.

Varemærket Trivial Pursuit blev registreret den 10. november 1981 og efterfølgende blev 1100 eksemplarer af spillet udbudt til salg for en pris på 15 dollar. Det var imidlertid en alt for billig pris, for hvert spil havde kostet i omegnen af 70 dollar i produktion.

De to opfindere havde stiftet selskabet Horn Abbot, men da salget af spillet gik meget langsomt, var det næsten uundgåeligt, at Horn Abbot ville ende med at dreje nøglen.

Sådan gik det imidlertid slet, slet ikke.

Selv om der ikke var solgt en pokkers masse spil, så begyndte folk alligevel at tale og fortælle om spillet og dets fortræffeligheder. Historien om det nye og anderledes spil bredte sig som en steppebrand fra mund til mund og i 1984 eksploderede omsætningen af Trivial Pursuit til den rystende sum at 800 millioner dollards – svarende til omtrent 20 millioner solgte eksemplarer.

Året efter – i 1982 – licenserede Horn Abbot rettighederne til spillet til spilproducenten Selchow og Righter fra New York og i 2008 blev rettighederne solgt til den store legetøjsvirksomhed Hasbro – salgspris cirka 500 millioner danske kroner.

På det tidspunkt havde Chris Haney allerede rejst Europa tyndt og han døde efter lang tids sygdom i en alder af 59 år i 2010. På det tidspunkt var Trivial Pursuit allerede blevet solgt i over 100 millioner eksemplarer i 26 forskellige lande. 

Haneys partner Scott Abbott lever i dag et meget stille og tilbagetrukket liv.

Og hvad med de 32 investorer, der samlet købte anparter for 40.000 dollar? Tja, hver anpart til en pris af 100 dollar har angiveligt indbragt omkring 60.000 dollar – i nutidens penge svarende til et afkast på 360.000 kroner for en indsats på 600 kroner… 

Du finder alle varianterne af Trivial Pursuit på dansk hos SpilCompagniet.dk.


Harry Potter Trivial Pursuit Ultimate Edition

Trivial Pursuit – Big Bang Theory

Trivial Pursuit – Dinosaurs

Trivial Pursuit – Friends - Engelsk
Er du den største fan af TV-serien Friends, så kan du helt sikkert også vinde i denne udgave af Trivial Pursuit.

Trivial Pursuit – Harry Potter Volume 1

Trivial Pursuit – Harry Potter Volume 2
Udfordrende Trivial Pursuit - Harry Potter volume 2 spil, hvor selv de største Harry Potter fans kan blive udfordret.

Trivial Pursuit – James Bond 007

Trivial Pursuit – Lord of the Rings

Trivial Pursuit – The Beatles

Trivial Pursuit 2000-tallet
Populær almenviden fra 2000 til i dag.

Trivial Pursuit Classic Edition

Trivial Pursuit Family
Quiz for hele familien

Trivial Pursuit Master
Vis, hvad du duer til!

Trivial Pursuit Party


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation