MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

365 dages returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering 

Ved køb over 900,-

Bliv forårsklar – med havespil og hygge

28. januar 2021 af SpilCompagniet

Foråret er på vej og vi byder det mere end velkommen.

Så skal vi på græs.

Det er også nu, vi finder ud af, hvor mange muskelgrupper vi har forsømt i de mørke måneder. Haven frister pludselig mere nu, hvor lyset vender tilbage. Måske skal medlemskabet i det lokale fitnesscenter erstattes af aktiviteter og leg i haven?

De klassiske havespil, som har overvintret ude i skuret, skal findes frem. Lad os se, hvad haveskuret gemmer på.

5 klassiske havespil, der stadig holder

Hvis haven er stor nok (eller du bor i nærheden af en park), kan du skyde foråret i gang med en omgang rundbold. Det er nemt. Der er fart på. Og man må slå så hårdt man kan.

Med rundbold kan man virkelig gøre sig fortjent til en kold sodavand på terrassen.

Måske kan bedstemor ikke være med til tempoet, men så er der petanque. Et vaskeægte senior-hit. Her handler det ikke om at være hurtig, men om at være præcis. Der er tid til at sigte og kaste. Med underhånd. Stille og roligt.

Skal du have de små børn med i legen, er det gamle ringspil meget sjovt. På en måde minder det lidt om petanque, da det også gælder om at kaste og ramme præcist. Ringspillet er bare mere børnevenligt. Det er nemt og hurtigt at tælle point og alle fra 4 år kan være med.

Dart er til gengæld ikke super børnevenligt. Eller det kræver lige en aftale om, at man ikke går i vejen for flyvende pile. Har du en udestue eller overdækket terrasse, er dart næsten obligatorisk inventar. Det perfekte tidsfordriv, når I venter på pizzamanden eller bare skal have cementeret den der håneret.

Den der rammer bedst vinder!

Men vigtigst: Ingen sommer uden stangtennis. Det lyder måske fredeligt og det kan det også være. Men seriøst, det er det ultimative angrebsspil. Er du hurtig nok, får du lov til at fyre en tennisbold rundt om en stang fra start til slut og din modstander har ikke en chance. Indtil han rammer den og du får et blåt mærke. 

Gør haven klar til leg

Har du brug for at se noget nytteværdi, så er foråret i haven også den perfekte årstid for dig. Inden haven er klar til leg, er der lige et par ting, du kan klare først.

Havemøblerne skal helt sikkert findes frem. Til enhver sportslig begivenhed hører vel tilskuere. Måske skal møblerne endda have en tur med haveslangen?

Det varer heller ikke længe før du kan slå græsset for første gang i år. Om det er med plæneklipper eller havetraktor, afhænger selvfølgelig af havens størrelse. Du kan også starte med at rydde til en petanque-bane og udvide derfra. Så er bedsteforældre og børnebørn aktiveret.

Har du brug for at komme lidt på afstand af balladen, kan du søge tilflugt i drivhuset og give det en ordentlig overhaling. Få ryddet op og ud. Kom på forkant med spiringer. Tag foråret ind.





Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation