MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

365 dages returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering 

Ved køb over 900,-

Produktkategorier


Filtre  

Dixit

En sjælden gang imellem støder man på en særlig type brætspil, hvis lige man ikke helt har set før. Enten fordi de byder på noget helt nyt eller fordi de har formået at blande de kendte spil-ingredienser på en helt ny og overraskende måde. Dixit er præcis sådan et spil.

Samtidig er reglerne til spillet så simple, at man spørger sig selv, om spillet overhovedet kan rumme en oplevelse, der er pengene værd. Men det gør Dixit bestemt efter vores mening.

Dixit er et meget simpelt spil og der er derfor heller ikke så mange ting i æsken, der primært indeholder spillets store omdrejningspunkt, nemlig bunken af drømmekort, der tæller 84 styk i alt. Desuden har deltagerne hver deres lille kanin af træ, som flyttes rundt på spillepladen, der er bygget ind i selve æsken - samt nogle stemmebrikker.

Det er dog kortene, der er hele spillet i Dixit. De kan bedst beskrives som vildt fantasifulde, grænsende til det absurde og abstrakte i visse tilfælde. Eksempler på disse kan være en tegning af en barnevugge i en udpint og vissen skov, en stor tyk dame med et dukketeater inde i sin mave og et kongeslot, der flyver af sted over himmelen under en stor luftballon.

Det er fantasifuldt, så det basker og det er hele meningen med spillet. Det skal nemlig sætte gang i et eller andet i gang hos en selv - en tanke eller en fantasi.

Hver deltager får i en runde seks kort på hånden og i hver runde er det en ny deltager, der har rollen som fortæller. Fortælleren skal ud fra et af sine kort på hånden, lave en sætning, et ord, et ordsprog en lyd eller hvad der nu kan findes på og overbringe dette til de øvrige deltagere. Deres opgave er så, at vælge fra deres 6 kort, det kort, de hver især synes, bedst passer til den fortalte sætning, lyd osv. De afleverer det valgte kort til fortælleren, der blander de afleverede kort sammen med sit eget valg. Dernæst skal alle kortene lægges op og de enkelte deltagere skal nu satse på, hvilket kort der er fortællerens. Ud fra dette uddeles der point. Når alle kort i bunken er brugt, så slutter Dixit og vinderen er den deltager, der har fået flest point. Så enkelt er det…

Dixit er skabt af det franske spilfirma Libellud og der er tale om firmaets allerførste udgivelse. Man må dog sige, at man har ramt godt i første forsøg, for priserne er regnet ned over Dixit siden spillets udgivelse i 2009. Blandt andet er spillet blevet kåret til årets spil i både Tyskland, Frankrig. Spanien og Finland.

Dixit er i de senere år kommet i flere forskellige udgaver, herunder blandt andre Dixit Jinx og Dixit Odessey. Spillene finder du naturligvis hos SpilCompagniet og er der en udgave, du ikke kan finde, så kan vi nok skaffe den til dig.


Dixit - Dansk

Dixit + en tilfældig udvidelse

Dixit Harmonies (8)
Du behøver Dixit grundspillet, for at kunne bruge denne udvidelse.

Dixit Journey (3)
Du behøver Dixit grundspil, for at kunne bruge denne udvidelse.

Dixit Memories (6)

Dixit Mirrors (10)
Udvidelsen til spillet DIXIT.

Dixit Odyssey - Dansk

Dixit Odyssey - Engelsk
Lad fantasien tage dig med på rejse!

Dixit Origins (4)
Du behøver Dixit grundspillet, for at kunne bruge denne udvidelse.

Dixit Quest (2)
Du behøver Dixit grundspillet, for at kunne bruge denne udvidelse.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation