MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
69 13 63 36
Åbner kl 10

365 dages returret

Byt dine spil når du har lyst

Dag til dag levering

Ved bestilling før kl 15

Billig levering

Fra kun 29 DKK

Produktkategorier


Filtre  

Triominos

Historien om skabelsen af brætspillet Triominos er først og fremmest en historie om stærk viljestyrke og en enorm vedholdenhed. Hvis ikke spillets opfinder Allan Cowan havde haft begge dele, så var Triominos nok aldrig blevet født.


Allan Cowan blev født i Paris i 1930’erne og efterhånden og igennem hele hans barndom og de første teenageår stod det klar for enhver, at Allans helt store interesse var tal. Tal og geometri var hans store fascination som teenager og det var i en alder af 16 år, han opfandt grundstenene til det spil, der senere skulle blive til det klassiske brætspil Triominos – eller Triominoes – som er spillets engelske titel.

Alan Cowan havde udviklet et spil ud fra principperne i Domino, men han brugte trekantede brikker med numre på hver led - tallene fra 0 til 9.

Spiludviklingen af Triominos stod dog stille i en periode, da Allan og hans forældre måtte immigrere til USA på grund af 2. Verdenskrig. Først da familien havde fundet sig til rette i staterne kunne han igen genoptage sine spilideer.

Men der var store udfordringer, for selv om spillet i princippet fungerede på tegnebrættet, så var det i praksis alt for svært og desuden flød det ikke helt, som Allan havde håbet på. I stedet for at vælge den åbenlyse løsning og kaste håndklædet i ringen, så nægtede Triominos-opfinderen at give op. 

Efter mange måneder, utallige spiltest og fantasifulde eksperimenter fik han pludselig en lys ide. Måske skulle man nøjes med at bruge tallene fra 0 til 5? Historien siger, at ideen kom til Alan, da han i ren frustration bankede sig i panden med den ene hånd og pludselig fik ideen, da han lod mærke til sine fem fingre på hånden… Under alle omstændigheder blev denne tanke det store gennembrud for Triominos og førte til det brætspil, som vi kender i dag! 

Allan Cowan - som efterhånden var blevet til en voksen mand - blev naturligvis lykkelig, da han fandt ud af, at hans løsning fungerede så godt, at alle de elementer i spillet, som han tidligere havde været utilfreds med, nu nærmest løste sig selv. Hans tålmodighed og hårde arbejde var blevet belønnet.

Men manden bag Triominos skulle få meget mere brug for sin tålmodighed.

Allans jagt på et brætspilsfirma, der ville udgive hans spil, skulle nemlig vise sig at blive uhyre lang og vanskelig. Allan besøgte rigtig, rigtig mange spiludgivere – ifølge ham selv mere end 50 – inden han i 1967 fik lov til at mødes med nogle repræsentanter fra firmaet Pressman Toy Corporation. Her tændte man heller ikke voldsomt på hans ide, men Allan fik dog overbevist repræsentanterne om, at de alligevel skulle sætte sig ned og spille Triominos.

Det gjorde de så og Pressman Toy blev straks så overbeviste om ideen, at de skrev kontrakt med spilopfinderen og hans spil.

Triominos blev en kæmpe succes i hele Nordamerika, men det var reelt først 20 år senere, at spillet slog igennem i Europa. Her overtog det hollandske firma Goliath Games nemlig retten til at sælge spillet i Europa og resten er egentlig historie.

Triominos er i dag en vaskeægte klassiker af et familiespil og i 2015 blev det offentliggjort på Facebook, at antallet af solgte spil i Verden nu havde rundet de 22 millioner!

Hos SpilCompagniet har vi flere varianter af Triominos på hylderne som eksempelvis Triominos Deluxe og Triominos Tribalance.


Triominos
En ny måde at spille Domino på, da dette er med trekantede brikker

Triominos Rejseudgave
Rejseudgave

Triominos Tribalance


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation