MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
70 60 33 53
Åbner kl 9:00

365 dages returret

Byt dine spil når du har lyst

1-2 dages levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering 

Ved køb over 900,-

Produktkategorier


Filtre  

UNO

Navnet Merle Robbins ringer ikke en klokke for de fleste, men hvis man nævner kortspillet UNO, så er genkendelsen helt sikkert en del større. UNO er nemlig et af verdens mest kendte kortspil og manden der står bag det sjove spil er netop Merle Robbins.

Mr. Robbins drev i 1970’erne en lille butik i byen Reading i den amerikanske stat Ohio. Her kunne folk komme ind fra gaden og blive klippet og barberet og indimellem blev der også spillet et slag kort i bagbutikken, for Merle Robbins var en meget ivrig kortspiller, der havde svært ved at slippe kortene.

Måske blev det netop Merle Robbins store held, for det var under et kortspil med sin søn, at tankerne til UNO blev født. Merle og sønnen spillede ofte Crazy Eights (på dansk også kaldet Skæv Otter), men de kunne aldrig helt enes om reglerne, fordi de begge var ret dårlige tabere. En aften blev det dog for meget for Merle, der besluttede sig for at lave et spil inspireret af Skæv Otter, hvor det var soleklart, hvordan reglerne var. Hjemme på stuebordet blev der klippet og klistret og på ganske kort tid blev spillet færdigt. Hvorfor spillet kom til at hedde UNO melder historien ikke noget om, men måske var det jagten på at blive nummer 1 – numero UNO – som inspirerede til titlen.

I familien Robbins spillede man UNO til den store guldmedalje og spillet var også en populær begivenhed, når venner og familie var på besøg. Familien Robbins besluttede sig for, at UNO skulle udbredes og sættes i produktion, så i fællesskab sparede familien 8.000 dollar sammen og for de penge blev der investeret produktionen af 5.000 eksemplarer af  UNO. De første mange eksemplarer blev solgt fra Merles lille butik, men i 1981 fik firmaet International Games øje på spillet og gik til forhandlingsbordet med henblik på en overtagelse af rettighederne. Merle Robbins endte med at sælge spillet til International Games for 50.000 dollar samt en royalty på 10 cent pr. solgt spil fremover.

Ejeren af International Games – en tidligere bedemand fra staten Illinois – blev senere en velhavende herre, da han oplevede et enormt salg af UNO-spil efter overtagelsen. Senere fik bedemanden endnu flere penge i ”kassen”, da International Games  i 1992 blev solgt til legetøjsgiganten Mattel.

Siden Mattels overtagelse er der blevet sprøjtet forskellige varianter af UNO ud på markedet. Kortspillet fås blandt andet som UNO Junior, UNO Blast, UNO Exreme, UNO Power Grab og også i en version, hvor spillet afvikles med terninger.

Vi har en stor del af de forskellige varianter på lager hos SpilCompagniet – heriblandt de mest gængse.


Dos

Uno - Dansk
Verdens mest populære familiekortspil er let at lære og umuligt at lægge fra sig.

Uno Cars 3

UNO Deluxe
metalboks

Uno Flip

UNO Junior
UNO Junior er et let, sjovt og farverigt kortspil for børn.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din garanti


  Sortiment
  Navigation