Sequence er sjov motion for hjernen!
Et fremragende familiespil med lumsk taktik og drilske knægte! |
Del artiklen
Korte facts
Karakter
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
Umiddelbart ser det ikke ud af så meget, når man pakker Sequence op.
Æsken er ikke så stor og ikke særlig tung, så man er måske allerede en smule skeptisk fra start. Det bliver ikke specielt bedre, når man læser reglerne, for de får heller ikke spillet til at lyde specielt sjovt.
Sequence består af en spilleplade med 100 felter med påtrykte spillekort, samt to spil kort og en hel bunke jetoner i 3 forskellige farver. Missionen er at få 5 jetoner på stribe (en eller to steder alt efter antallet af deltagere) på enten langs, tværs eller skrå. Det lyder lidt som noget, man har prøvet og set før og ikke specielt nyskabende. Men, tag ikke fejl. Det er skam nyskabende.
Sequence er faktisk et rigtig udfordrende og sjovt spil, der kombinerer omtrent lige store dele held og evner. Man har en stor fordel, hvis man kan huske, hvilke kort, der allerede er "gået", men det er bestemt ikke altafgørende for spillet. Det handler om at spille de kort, man har på hånden klogest muligt, og den store twist er spillets "knægte", der alt efter antallet af deres øjne, kan bruges som enten jokere eller til at drille de andre deltagere ved at flytte rundt på deres jetoner.
Netop disse "knægte" kan pludselig anvendes i et chok-angreb på modstanderne, så de står tilbage med et stivnet smil.
Hvis man er til kabaler, hovedbrud og drabelig taktik i sekvenser, så vil Sequence være et fremragende valg.